cathrine_marie

PreviousHomeNext


Cathrine Marie Lauritzdatter Ørum

En af Lauritz og Ane Sophies døtre hed Cathrine Marie Lauritzdatter Ørum. Ved hendes dåb var der blandt fadderne foruden ejeren af Kiergaardsholm herregård og svigersønnen på herregården Kaas også en Jørgen Brøndum. Den familie kom til at spille en rolle senere hen i hendes næsten 80-årige liv. Men først lod hun sig 19 år gammel en sommeraften bedåre af husmand Søren Jørgensen, som straks derefter forsvandt fra hendes liv og efterlod hende med en søn, som blev døbt Janus Sørensen Ørum. Han blev min oldefar. Derefter levede hun i nogle år sammen med husmand Peder Andersen Quist, og med ham fik hun yderligere to børn, Anne Sophie og Peter Quist. Alle tre børn var særdeles godt begavede, Anne Sophie og Peter fik meget fine skudsmål, da de gik ud af skolen ved konfirmationen, og Janus endte som kirkesanger og førstelærer i Års. Datteren Anne Sophie blev gift med en seminarist, senere lærer, Troels Pedersen, som var uddannet på samme seminarium som Janus, Snedsted Seminarium.

Da Cathrine er 33 år gammel, dør begge hendes forældre med få måneders mellemrum, og ved skifterne har Cathrine, der på det tidspunkt ikke er gift, hver gang en lavværge med, mens hendes gifte søstre møder med hver sin ægtefælle. Cathrine skriver under på skifterne ”med ført Pen” (m.f.P.), dvs. hun kunne formentlig hverken læse eller skrive.

40 år gammel blev Cathrine så endelig gift - med skrædermester Antonius Brøndum fra Skive (måske en søn af fadderen ved hendes dåb, Jørgen Brøndum). De fik to drenge, den ældste levede kun kort tid, men den yngste, Jacob Anthoniussen Brøndum, giftede sig med Nielsine Bech og fik bl.a. en datter, Katharina Marie Bech Brøndum, som blev gift med forfatteren Sophus Michaëlis og derefter kaldte sig Karin Michaëlis. Hun blev en kendt forfatterinde. Men at dømme efter, hvor mange gange hun stod fadder for børn i sognet, har hun været en respekteret kvinde, og endnu længe før hun blev gift, stod hun som ’ejer af huset’, som hun boede i med sine børn. Hun er faktisk den, der fører Ørumnavnet videre, for hendes søstre, der blev gift, kaldte sig ved mandens efternavn, mens hun holdt fast ved at hedde Lauritzdatter Ørum. Hun havde også et par brødre, de kunne også have ført navnet videre, men de må være døde som små.

Der var indtil for få år siden et hus i Aars, der hed Cathrines Minde. Inskriptionen stod på østgavlen af træhandler Stissings hus. Det vides ikke, om det var det hus, hun havde boet i.

Janus Sørensen Ørum, som altså overtog Ørum-navnet efter sin mor, og som vi skal høre mere om lidt senere, blev gift med Mariane Larsdatter. ”Et uægte pigebarn” skrev præsten i kirkebogen under ”bemærkninger”, for Mariane var født i 1813 og hendes forældre blev først gift i 1816. De fik endda endnu en ’uægte’ datter, før de blev gift. Mariane havde sine rødder solidt plantet i bondejord syd for Holstebro i Nørre Felding, Tvis, Idom og Vinding sogne. Marianes mormor var datter af Christen Nielsen Busk, og hendes morfar var af Junge-slægten. Marens tip-tip-oldefar, Jens Stephansen, som var født på gården Krogsdahl, nævnes i 1688-matriklen som fæster af gården Dyrmose. Hele hendes familie stammede fra dette område, de var alle gårdmænd og husmænd, som kan spores tilbage til 1600-tallet, og den mest farverige person i dette galleri af bønder var nok Marianes morfar, Christen Jensen Sognstrup fra gården Sognstrup i Nørre Felding, Ulfborg herred, Ringkøbing amt.

PreviousHomeNext



Indhold  Updated 29 august 2009 - email:  Hedvig Pitzner-Jørgensen