 |
 |
 |
| |
|
|
Kirkebogen har følgende under 'Bemærkninger'. ”Under 8. April 1837 har det kongelige danske Cancellie, efter hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling tilkendt Bevilling for Maskinmester ved Dampskibet Mercurius Edward Allingham af Nyborg til Ægteskabets aldeles Ophævelse mellem ham og hans Hustru Louise Concordia Baumgarten. Vielsebrev for Maskinmester Edward Allingham og Jomfru Hylleborg Meier til at vies uden foregaaende Tillysning af 26 April 1837”.
Edwards tid som maskinmester på
Mercurius varede i 10 år. Men det begyndte at knage i fugerne,
der var en
udbredt misundelse over, at han skulle have en høj løn. I
den forbindelse
tænkte man ikke på, at grundlaget for skibets
regelmæssige drift var, at Edward
holdt det i upåklagelig stand.
Han blev derfor sat fra
bestillingen et halvt år før hans kontrakt udløb i
1837 og hans medhjælper,
mekaniker Timm, som ikke havde den samme uddannelse, blev ansat til
samme løn,
men han skulle derudover også selv udføre det
smedearbejde, som Allingham
forhen havde ladet en smed udføre.
Allingham blev vred over den uretfærdige behandling og skrev en artikel i Fyens Stiftstidende, hvor han kalder sin efterfølger for ”et udueligt subjekt” og påpeger flere tekniske forhold, hvor han mente, at Timm havde båret sig forkert ad, og derudover påstod Edvard, at Thim ikke var søvant. Dette reagerer Thim kraftigt på og lægger sag an mod Alllingham ved Korsør bytingsret. Sagen anlægges i december 1837, dommen falder dog først i 1840, hvor Allingham dømmes for at have fornærmet Timm på tryk, mens de tekniske mangler ved Timms behandling af maskinen ikke nævnes. Allingham idømmes en bøde på 50 rigsdaler.
Klik her for at se avisartiklen.
Timm bliver vred over det, som Allingham har skrevet og lægger sag an mod ham. Derefter bliver der holdt et retsforhør i Korsør.
Klik her for at læse retsforhøret.
I 1840 har Edward købt et hus i
Korsør, men tvunget af omstændighederne beholder han det
kun i et år, efter at
retssagen er gået ham imod, er han nødt til at sælge
huset, og herefter forsvinder
Edward uden det mindste spor ud af historien. Man antager, at han har
taget
hyre på et skib og har forladt sin kone og Danmark. Hilleborg
lejer sig ind i
et hus i Algade i Korsør, hvor hun har stedsønnen Johan
Henrik boende ud over
et par andre unge pensionærer, og hvor hun ’holder skole’.
(Historien er delvis hentet fra en artikel
af Poul Bell i Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.
Årbog 1974.)
Der findes et righoldigt materiale i Rigsarkivet om postdampskibet Mercurius, lige fra de første breve, hvor skibet bliver bestilt, med vedlagte regnskaber, logbog for skibets overfart til Danmark, hvor man kan læse om vejr og vind for hver eneste dag, og af særlig interesse for denne historie: Edward Allinghams ansættelsesbrev og hans senere ansøgninger om forlængelse af hans ansættelseskontrakt. Han var den eneste af skibets mandskab, der ikke var fast ansat, og på et tidspunkt, hvor han har ansøgt om forlængelse af kontrakten for endnu et år, lyder svaret, at hans ansøgning er bevilget, men at han ikke længere kan få del i de drikkepenge, som passagererne lægger til mandskabet.
Her er så Edward Allinghams kontrakt:
Herefter ved vi kun lidt om, hvordan det gik Edward Allingham. Hans første kone Louise kalder sig i 1840 for enke, mens Hilleborg i 1845 stadig står som gift. Folketællingen for 1840 for Korsør er delvist destrueret, så der er der ingen oplysninger at få. Først i 1850 benævnes også Hilleborg, som nu kalder sig for Hilda, som enke. Man kan meget godt forestille sig, at engelske Edward ikke kunne udtale navnet Hilleborg og derfor har kaldt hende Hilda. Man regner med, at han efter at have tabt sagen stod til søs igen og ikke kom tilbage til Danmark. Efter 1850 har jeg ikke kunnet finde noget om Hilleborg/Hilda, man kan forestille sig, at hun og Edward har forladt Danmark, måske med kurs mod England.
Johan Hendrik Allingham
Edwards søn Johan Hendrik bliver gift med en enke efter en skibsfører, jordemoderen Ane Marie Jørgensen, og får tre børn, Edvard Louis, Lovise Amalia og Caroline Jørgine. Johan Hendrik er først lærling hos en købmand i Odense, derefter huslærer på en gård, og senere bliver han organist i Sønder Næraa, hvor han og Ane Marie bor.
Johan Henrik og Anne Marie dør begge i oktober 1892 – med kun få dages mellemrum – og begraves på samme dag. Man kan forestille sig, at det var en rigtig stor begravelse, når det drejede sig om to så centrale figurer i sognet som jordemoderen og organisten. I Landsarkivet i Odense findes dødsattesterne for Sønder Næraa, og det fremgår, at Ane Marie var udslidt efter et langt liv som distriktsjordemoder.
Af skiftedokumenterne efter forældrenes død fremgår det, at sønnen Edvard Louis er flyttet til Harritslev ved Randers, hvor han er blevet gift med en lokal pige, Birte Jensen, og fået seks børn, hvoraf de to ældste børn dør af difteritis i foråret 1892, henholdsvis otte og ni år gamle, et halvt år før begge hans forældre dør. Sønnen Edvard Louis var netop ankommet fra Jylland til sin fars begravelse, og da han et par dage senere gik ud i stalden for at tale med sin mor, som var ude at malke, opdagede han, at hun var død. Det forlyder, at de havde fået talt ud om forskellige uenigheder inden hendes død. Året før havde Edvard Louis også haft sin søster Carolines barn i pleje, men den lille dreng, døbt Johan, levede kun i to måneder. Det har været en hård tid for Louis og Birte. Der var dog et vist lyspunkt i det hele, familien arvede smukke møbler og et orgel og også en sum penge.
De fire børn i familien, Ane Marie, Karoline Amalie, Kristian Henrik og Margrethe blev alle gift og stiftede familie. Ane Marie blev gift med Lauritz Kristian Hansen og fik fire børn, hvoraf de to lever i dag. En del af min beretning har jeg fået fra dem, de har taget venligt imod mig og vist mig stor gæstfrihed.
Karoline Amalie kommer tidligt ud at tjene, ved konfirmationen tjener hun allerede hos en gårdmand i Albæk. Hun bliver gift med Anthon Jørgensen og får en datter.
Kristian Henrik bliver omkring 1916 gift med Martha Nielsen, og i 1917 bliver sønnen Eli født. Men i 1919 dør Martha af den spanske syge, som hærgede i tiden omkring den første verdenskrig. Derefter giftede Kristian sig med hendes lillesøster Agnes. De blev skilt efter nogle år. Til sidst blev Kristian gift med Inger.
Kristians søn Eli blev også gift to gange og har mange nulevende efterkommere. En af Elis sønner har beredvilligt og med stor venlighed bidraget med mange oplysninger.
Edvard Louis' og Birtes yngste datter, Margrethe, bliver gift med Anders Pedersen og får fire børn.
Edvard Louis’ søster Louise Amalie flytter først til København og bor hos en af sine stedsøstre i Brumleby på Østerbro. I 1896 bliver hun gift med Jens Niels Jensen, som på det tidspunkt er politibetjent, men senere får arbejde som målerkontrollør – måleraflæser i dagens sprog – under Københavns Belysningsvæsen, og de flytter til Gentofte, hvor de køber et hus på det nuværende Brogårdsvej, dengang kaldet Jernbanevej, ikke langt fra Gentofte station. Her bliver deres eneste barn, sønnen Toke, født.
Edvard Louis’ anden søster Caroline Jørgine bliver gift i
Sønder Nærå med
smeden Christian Nielsen Moeslund, som hun får tre døtre
med, den ene af dem
dødfødt, hvorefter hun forlader ham. Ved separationen
bestemmes det, at den ene
af døtrene, Caroline, skal være hos faderen, mens hun
beholder datteren Thora.
Efter skilsmissen får Caroline Jørgine en søn Johan Allingham med en husmand Hans Hansen. De bliver imidlertid ikke sammen, og efter fødslen rejser hun med sit nyfødte barn over til sin bror og kommer i tjeneste i nærheden. Hun anbringer sønnen i pleje hos sin bror og svigerinde i Harritslev, og først her bliver han døbt. Men da den lille Johan er to måneder gammel, dør han. Ifølge skiftedokumenterne efter forældrene tjener hun i 1892 i Ørsted pr. Allingåbro øst for Randers.
Derefter tager Caroline til København, hvor hun bliver gift med maskinarbejder Knud Johannes Petersen, med hvem hun får en søn.
Datteren Thora, som har været
sat
i pleje hos en husmandsfamilie i Tarup, bliver gift i nærheden af
Odense og får
5 børn. Et af disse er den senere kgl.
Kapelmusicus Verner Allingham.
Derefter får Caroline Jørgine en søn Johan Allingham med en husmand Hans Hansen. Efter sønnens fødsel rejser hun med sit nyfødte barn over til sin bror og kommer i tjeneste i nærheden. Hun anbringer sønnen i pleje hos sin bror og svigerinde i Harritslev, og først her bliver han døbt. Men da den lille Johan er to måneder gammel, dør han. Ifølge skiftedokumenterne efter forældrene tjener hun i 1892 i Ørsted pr. Allingåbro øst for Randers.
Efter
skilsmissen får Caroline Jørgine en søn Johan
Allingham med en husmand Hans
Hansen. De bliver imidlertid ikke sammen, og efter fødslen
rejser hun med sit
nyfødte barn over til sin bror og kommer i tjeneste i
nærheden. Hun anbringer
sønnen i pleje hos sin bror og svigerinde i Harritslev, og
først her bliver han
døbt. Men da den lille Johan er to måneder gammel,
dør han. Ifølge
skiftedokumenterne efter forældrene tjener hun i 1892 i
Ørsted pr. Allingåbro
øst for Randers.
|
|
|