Familien ØRUM og landsbyen Ramten, Djursland

FAMILIEN ØRUM

Den tidligste ’Ørum’, vi kunne finde frem til, var Jep Nielsen, som var gårdmand i landsbyen Ramten i Ørum sogn på nordøstsiden af Djursland (Djurs Nørre Herred). Vi kender ikke den nøjagtige dato for hans fødsel, men man kan regne sig frem til, at han blev født i 1630 ud fra kirkebogen, som starter i 1692. I indførelsen for 1694 står der, at han blev begravet på kirkegården i Ørum 64 år gammel. Den gård, han boede på og havde i fæste, overgik sammen med fæstemålet til hans søn, Peder Jepsen. Peder Jepsen blev født i Ramten i 1661 og døde i august 1737, 76 år gammel. Han og hans kone fik 10 børn, men der er en ekstra krølle på historien. I 1693, fem år før Jep Nielsens første barns fødsel, står der i kirkebogen under 'Åbenbar skrifte': Dom. XV p. Trinit. Birte Sørensdatter af Ramten, som udlagde Peder Jepsen til Barnefader.

Gårdfæstet gik derefter til Peder Jepsens søn Jeppe Pedersen, som blev født i januar 1698. I juni 1720, da Jeppe var 22 år, blev han gift med Ane Jensdatter, som var 6 år ældre end ham. Hun var 79, da hun blev begravet i 1772. Gården har således været i samme families besiddelse i tre generationer, måske endnu længere. Landsbyen Ramten har gamle aner. I Traps Danmark kan man se, at det ældste navn for Ramten er Ramptum (dokumenteret i 1203), og dele af kirken, som ligger i Ørum, er i rent romansk stil, så det er kun de manglende og særdeles lemfældigt førte kirkebøger, der forhindrer os i at komme længere tilbage. Det er ikke ualmindeligt at se en indførsel som: Degnens søn i Ramten kaldet Niels. Det er først meget senere, at man fortæller moderens navn og navnene på fadderne, og i dette tilfælde har man altså ikke engang navnet på faderen, kun at han var degn i Ramten.

Ørum kirke

Gården i Ramten havde matrikel nr. 1a, udstykket fra godset Ørbækgård. Alle kirkelige handlinger foregik i kirken i nabolandsbyen Ørum. Jeg har været i Ramten og besøgt de nuværende ejere af denne matrikel. Den oprindelige gård brændte i begyndelsen af 1940’erne, kun trappestenen er tilbage, og den udgør nu indgangen til haven, som er anlagt, hvor det gamle hovedhus lå. Landskabet ved Ramten er smukt og let bakket, der er et par småskove i nærheden, og der har oprindelig været en lille sø lige på den anden side af landevejen, som går forbi gården. Den er nu blevet til mose.

Jens Jepsen Ørum

Jeppe Pedersens og Ane Jensdatter fik 7 børn, men de tre af pigerne blev kaldt Anne, så de to første har næppe overlevet, muligvis heller ikke den sidste. I det hele taget ved vi ikke noget om de 6 af dem, og det er usikkert, om gården blev overtaget af den anden søn Christen, for ham har jeg heller ikke kunnet finde noget om. Men Jeppes og Anes søn, Jens Jepsen, blev døbt i Ørum kirke den 2. april 1724, og nu er der lidt flere oplysninger at holde sig til. Han kom på session i Grenå og blev senere soldat i Randers i Slesvigske Kyrassérregiment. Dengang var det almindeligt, at man gav soldaterne tilnavn efter, hvilken by de kom fra, især hvis det var et rytterregiment de kom til. Sådan gik det nok til, at Jens Jepsen kom til at hedde Ørum til efternavn. Det er altså her navnet Ørum findes for første gang. Der findes naturligvis mange andre familier med efternavnet Ørum, de stammer bare fra andre byer, der hedder Ørum, og har ikke noget med vores familie at gøre. Der findes gennem tiderne en hel del mennesker i Randers med efternavnet Ørum og de fleste af dem stammer givetvis fra Jens Jepsen.

Mens Jens Jepsen var soldat, var han trompeter (udtales trumpeter) i Det Slesvigske Kyrassérregiment, dvs. han blæste f.eks. reveille og retræte. Et kyrassérregiment er et rytterregiment. Hans tid som trompeter varede i alle de 10 år, hvor Slesvigske Kyrasserregiment var stationeret i Randers. Da regimentet blev forflyttet fra Randers, blev han boende i Randers og gik over til civil beskæftigelse. Han blev han først retsbud og siden retsbetjent hos byfogeden i Randers. Han var således en mand af mange evner, og hans pertentlige underskrift findes på adskillige retsdokumenter i Randers. Når der f.eks. skulle foretages skifte, var han med retsassessoren ude for at tælle boet op, og så var han vidne og medunderskriver på skiftedokumentet. Han er den første, som vi ved lidt mere om end enter fra tiden omkring deres ægteskab. I 1748, da han var 30 år gammel, blev han gift med Cathrine Lauritzdatter Borum. Hun var datter af en handelsmand fra Randers, Lauritz eller Lars Borum. Hun var 27 år ved sit giftermål, han 24, og hun døde tidligt, kun 44 år gammel, efter at have født syv børn.

Her er indtegningen i kirkebogen fra deres bryllup:

Fra kirkebogen i Skt. Mortens kirke, Randers:

Vi underskrevne kavererer (garanterer) for
Jens Jeppesen, Trompeter, og Cathrine Lauritzdatter, som agter at begive sig i Ægteskab tilsammen, at de begge er fri for andet ægteskab og ej er hinanden beslægtede, hvilket vi med vore Hænder bekræfter. Randers den 21. August 1749. Trolovede 26. August 1749. Copulerede den 14. Oktober 1749. sign. Christian Friderich Esmann Albert Hunding.

Det første barn, Jeppe Jensen Ørum, blev født allerede tre måneder efter, i begyndelsen af december 1749.

Der findes to dokumenter, hvoraf det fremgår, at Jens Jepsen har lånt betydelige beløb for at få økonomien til at løbe rundt, første gang mens han var gift med Cathrine, og anden gang kort tid efter Cathrines død i forbindelse med hans andet bryllup med Malene Pedersdatter.

Præsten Lauritz Jensen Ørum i Haasum

Den 31 august 1755 fik Cathrine og Jens deres tredje barn, en søn, som blev døbt Lauritz efter sin morfar Lauritz Borum. Lauritz Jensen Ørum læste teologi på universitetet i København, og nu kan vi slå op i Wibergs Præstehistorie og få lidt flere oplysninger. Han blev student fra Randers latinskole i 1778 (23 år gammel), så tog han til København og læste teologi, og fem år senere blev han cand.theol. Han fik præsteembede i ’Haasum og Ramsing sogn, Rødding Herred, Viborg Amt og Stift’. Haasum ligger ca. 10 km vest for Skive. Han tiltrådte i embedet i august 1788 og blev ordineret i september samme år. Hvad han lavede i de mellemliggende år, ved vi ikke noget om. Som det var almindeligt dengang, giftede han sig (i april 1789) med formandens enke. Præstegårde var store huse, og præsten var nødt til at have både en husholderske og et par tjenestefolk til at passe husholdningen, så det var nærmest et krav at gifte sig med enken. Det betød også, at præsteenken blev forsørget og ikke lå det lokale samfund til last. Præsteenken hed Dorothea Helvig Lauritsdatter Aagaard, født i 1749, og havde født en søn og fem døtre i sit 12-årige ægteskab med den tidligere, Niels Berntsen Mulvad. Hun var 40, da hun blev gift med Lauritz, mens han var 34 år gammel. Året efter, i 1790, får Lauritz og Dorothea en datter, men få uger efter dør Dorothea.

Barnet, som døbes Dorothea efter sin afdøde mor, overlever, hvilket er usædvanligt på den tid for spædbørn uden en mor – men der må have været en rigtig god amme til at tage sig af hende. Da Dorothea er 27 år gammel, føder hun en datter, som bliver døbt Maren kirkBlichfeldt Musmann, Blichfeldt efter Lauritz’s søster Maren Blichfeldt, og Musmann efter faderen, Frederik Musmann, søn af Andreas Musmann og Elisabeth Sophie von Saldern. Glæden bliver dog kort, den lille Maren dør 21 uger gammel. Og Dorothea og Frederik (eller Fritz, som der står i kirkebogen, han er født i Haderslev) bliver ikke gift. 32 år gammel dør Dorothea, og Frederik - stadig ugift - bor hos sin mor, Sophie Elisabeth von Saldern på den nærliggende gård Hostrup i Lem sogn, her kan man følge ham indtil folketællingen i 1834, hvor han er 50 år gammel.

I Christen Jensens tid som præst i Haasum føres der ikke lister over uægte børn, og det må vist tilskrives præstens gode sind, at han undlod dette, men et par stykker af disse børn var jo hans egne børnebørn …..

I marts 1791 blev Lauritz så gift med Ane Sophie Bech. Ane Sophie Bech var 28 år og ansat hos Birgitte Andrea Borchardt, Torvet nr. 6, Randers, som Husjomfru. Lauritz fik en lang embedsperiode på 36 år og gik af som præst i 1824, da han var 68. Tre år senere døde han. Ane Sophie var datter af kaldskapellanen ved Sct. Mortens Kirke i Randers Hr. Antonius Bech, som vi kender fra den norske gren af familien, og Marie Christine Johansdatter Birch.

Lauritz og Ane Sophie Bech fik 6 (dokumenterede) børn, men ifølge kirkebogen er hun er introduceret i kirken 8 gange, så der må have været to børn til. Efter en fødsel ansås barselskvinden for uren, og hun blev først’ introduceret’ i kirken et vist antal uger efter fødslen, nogle steder 3 uger efter en dreng og 6 uger efter en pige, men det varierer fra egn til egn. I visse kirker er der bestemte bænke, hvor de kvinder, der skal introduceres, skal sidde, før præsten kommer og ’henter dem ind’.

Der findes nu en række dokumenter, nemlig omtale af Lauritz og hans bror Jeppe fra deres skolegang Randers Latinskole, samt skifte efter Lauritz og Ane Sophie, som begge døde i 1827 med tre måneders mellemrum.

Site Map
Updated 29 februar 2009 - email: Hedvig Pitzner-Jørgensen