Agnethe Riettels bliver i begyndelsen af 1600-tallet gift med en Peter Grøter, og her er lidt af deres historie, som jeg har fra Norsk Slektshistorisk Tidende:
"Peter Grøter bodde først i 1630-årene i Christiania med sin kone, Agnethe Riettels, og to barn. Han var stadsmusikant, eller "bestelter Instrumentist". Den sikrede tilværelsen i Christiania går med ett slag i stykker i 1634, da Peter Grøter ble truet og kom i slagsmål med en kamerat og stakk ham ned i selvforsvar. Mannen døde, og Peter måtte i landflyktighet. Agnethe forsøkte tappert å få ham tilbake. Hun skrev til innflytelsesrike personer for å redde sin mann og deres tilværelse. I august 1634 skrev hun bl.a. (gengivet i oversættelse fra tysk til norsk):
"Må jeg stakkars, elendige, meget bedrøvede kvinne (...) fremføre min elendighed og nød og ikke unngå klagende å fortelle, hvordan min mann, beskikket instrumentist i Christiania i Norge, uten risiko blir uvenner med sin kamerat og, da han blir ille behandlet av den andre, uten risiko griper til nødværge og med et stikk sårer den andre, som er død på grunn af legens manglende tilsyn, (og fortelle) hvordan jeg så har fullt tilstrekkelig bevis for at min mann kommer uskyldig i den store ulykke, og har altså måttet flykte, Gud i himmelen forbarme seg, og etterlatt meg i stor elendighet og sorg, med to små, uoppdradde barn og påny i omstendigheter... ."
I oktober 1634 utstedes et leidebrev, slik at han kan bli forsvart i retten. Saken omtales i Kancelliets Brevbøger, og det understrekes også her at skylden til dels legges på legen. Men det hjalp ikke. Halvparten av formuen hans ble inndratt til sakefalls-kassen, og Peter Grøter måtte i mange år fremover leve i landflyktighet. På lengre sikt var ulykken likevel ikke så stor, for både han og sønnen Hans Jürgen tjente til livets opphold som musikanter i Göteborg.
......
Agnethe Riettels opplyser i 1634 at begge foreldrene hennes var født i "Hochdeutschlandt" (dvs. det bjergrige Sydtyskland). Hun forteller også at faren arbeider i Norge - "in I. K. M. (dvs. Ihren Königlichen Majestäten) alhier in Diensten".
Knut Bryn skriver i nyhedsgruppen ”no.fritid.slektsforsking.efterlysing” om stadsmusikanter på den tid
:
”Stadsmusikantene hadde kgl. privilegium til å varte opp med musikalsk
underholdning mot betaling. ….
Jeg har en gang skrevet av en kunngjøring i Adresseavisen fra 13. mai 1768 som
gir litt inntrykk av hva slags underholdning stadsmusikantene levde av:
Paa Stadens Raadstue blev den 25 April sidstlede sadt følgende Taxt for
Musicanten her i Staden:
1) Naar Stads-Musicanten selv-femte giør Opvartning til Dands, betales ham for
hver Time, en Rigsdaler; forlanges kun 4 Personer, betales for hver Time 5 Mark
Danske; For 3 betales 4 Mark Danske; og for 2 betales 3 Mark Danske, for hver
Time, de opvarter.
2) Forlanges en af Stads-Musikantens Drenge til at spille for Børn, som i Dands
informeres, betales for Timen 8 Skilling.
3) For at opvarte ved Concerter, publique eller private, betales for hver Person
for Timen 16 Skilling.
4) Forlanges 2 allene til at giøre Opvartning med Valdhorn, Trompetter,
Clarinetter eller andre blæsende Instrumenter, hvilket kan have Sted ved
Bryllupper, Festins og deslige, betales hver Time med en halv Rigsdaler for hver
Person. Forlanges flere Personer, da betales i Proportion.
5) For paa de 3 store Høytids-Dage at blæse af Taarnene, Kirke-Musique, samt at
trække op med Spil for Borger- og Brand-Compagnierne, naar de marchere op en
Parade, gotgiøres ingen Betaling, saasom ham just derfor den Løn, aarlig 50
Rigsdaler, af Byen er tillagt.
6) For at giøre Opvartning i Kirkene ved Traur-Musique, betales , for hver
Person, som Cantor dertil forlanger, en Rigsdaler; I lige Maade ved Brudevielser
i Kirken, og Børne-Daab, ifald dertil Musique forlanges.
7) Endskiønt Stads-Musikantens Privilegium allene strækker sig til Trondhiems
Bye og dens Forstæder, tiltrædes ham dog gierne med sine Folk at giøre een eller
et Par Dages Reyse paa Landet, for der med Spil at opvarte; naar han samme Dage
for opvartning i Byen er ledig. Udi slige Tilfælde betales ham, som han, med de
det forlanger, selv best kan accordere.
8) Alle andre slags Opvartninger med Musique, som ikke her ere benævnte, betales
efter Accord.”
Det tredje barn, som må være det barn, Agnethe ventede, da hun skrev sit bønskrift til majestæten, Anne Elisabeth Pettersdatter Grøter, bliver gift med Pouel Rødder. Ifølge mormonerne er de blevet gift i oktober 1647 i Christine kirke i Göteborg og ifølge en norsk kilde i 1652 i Christiania, som Oslo hedder på det tidspunkt. Hun føder 9 børn (det første vi kender er fra 1653) og dør et stykke tid efter det niende barns fødsel.
Igen fra Norsk Slektshistorisk Tidende: ”(Pouel Rødder var) Stadsmusikant, først i Göteborg, fra 1655 i Christiania, hvor han ses nævnt sammen med sin hustru, da deres søn Peter bliver døbt i byens kirke i 1657. Han benævnes da 'Trompeter' og har formentlig tilhørt den militære garnison. I 1660 er han af byens øvrighed blevet beskikket til 'Stads-Musicant', hvilket blev endelig stadfæstet af Frederik 3. den 1. februar 1664 og efter kongeskiftet i 1670 bekræftet af Christian 5. den 23. juli 1670.
Han kom muligvis oprindelig fra Tyskland, men vi ved, at han kom til Norge over Göteborg.
Ifølge byregnskaber for Christiania for 1662 ejede Monsieur Pouel Rødder i 1662 et hus, der var 350 daler værd, i "Abraham Pottemakers kvarter", antagelig i den nordlige ende af byen.
I kirkebogen står der for den 16. oktober 1672:" M: Pouell Rødder (begravet) i Kierchen, begr: under det ny pulpitur, med alle kl: (klokker) och d(en) største fri" (dvs. gratis).”
Indhold
opdateret 29 august 2009 - email: Hedvig Pitzner-Jørgensen
