 |
 |
 |
|
|
|
ENGEL GRAGE
Engel Grage kan føre sin stamtavle tilbage til midten af 1600-tallet, til Tiess (der alte) Drückhammer, som stammer fra Mecklenburg. Han får en søn, er også kommer til at hedde Tiess, og som naturligt nok bliver kaldet Tiess der Junge. Tiess der Alte kommer i sine unge dage vandrende til byen Meinsdorf, til den stedlige mølle. Her er mølleren død, og enken har brug for en mand til at tage over, så her får han beskæftigelse. Han forelsker sig i møllerens datter Annke Specht, og de bliver gift i 1647. I afskriften fra Eutin kirkebog står der følgende:
Auszug aus dem Copulationsregister der ev. luth. Kirchengemeinde Eutin.
Jahrgang 1647 Nr. 1, Seite 7.Tyes Drückhamer ein Meklenbürger Knecht, so eine Zeitlang auf der Brakermühle und zu Meynstorf gedienet, mit
Annke Spechts, weyland Müller auf der Brakermühle hinterlassener Tochter.
Geschah invitis Parentiby.
(Tyes Drückhammer, en svend fra Mecklenburg, som har tjent på Brakermühle et stykke tid, viet til Annke Specht, datter af den afdøde møller på Brakermühle. Dette skete imod forældrenes vilje). Seks generationer senere bliver Engel Grage gift med Daniel Markus Pitzner. Sønnen Johannes Heinrich Ludwig er den eneste af, som drager udenlands, hans bror Friedrich Julius bliver i Eutin, hvor han bliver garver og læderhandler med bolig i Peterstrasse 5. Den ene af de to søstre bliver gift med en mand ved navn Schönwetter, som har en forretning med paraplyer i Hamburg, og her bliver vittigheden om, at folk skal købe deres paraplyer (Regenschirm) hos Schönwetter flittigt brugt i avisannoncerne.
JOHANNES HEINRICH LUDWIG PITZNER
Auszug aus dem Taufregister der ev. Luth. Kirchengemeinde Eutin, Jahrgang 1833, Seite 20, lfd. Nr. 123.
Geboren am 3. Oktober 9 Uhr abends und getauft am 10. November.
Johannes Heinrich Ludwig, ehel. Sohn des Daniel Markus Pitzner, Tischlermeister in Eutin, und der Eng. Chr., verw. Scheerer, geb. Grage M. (Mutter) 2. e. (Ehe) 5. K. (Kind) wovon 1 verstorben
V. (Vater) 1. E. (Ehe) 1. Kind.
Gev. Joh. Jac. Bened. Pitzner, Pförtner, Christine Luise Charlotte Pitzner, dessen unverheiratete Tochter und der Vater des Kindes in Eutin.
(født den 3. oktober klokken 9 om aftenen og døbt den 10. november. Johannes Heinrich Ludwig, ægtefødt søn af Daniel Markus Pitzner, snedkermester i Eutin, og Engel Christiane, enke efter Scheerer, født Grage, Moder i 2det ægteskab, 5te barn, hvoraf et er afgået ved døden.
Fadderne er Daniels far, hans søster og dennes ugifte datter, samt Daniel selv).
Som ganske ung drager bagersvenden Johannes Heinrich Ludwig til København, hvor han møder Anna Johanne Rasmusdatter, som han bliver gift med i 1833.
Men først må vi have historien om Anna Cathrine Christensdatter, som var mor til Anna Johanne Rasmusdatter
Efter at Johannes Heinrich Ludwig er udlært som bagersvend, sker det en dag, at han kommer i en af ’de små haver på Pileallé’. I en af disse restauranter, den der hedder Alleenberg, og som for øvrigt findes den dag i dag, er der en smuk ung pige, der serverer. Hun hedder Anna Johanne, med efternavnet Rasmusdatter. Hende kan Johannes Heinrich Ludwig ikke glemme, og den 1. april 1857 – han er da 23 og hun 19 år gammel – bliver de to ”viet i Sognepræstens Huus ifølge Vielseslov af 14. Febr. 1857”. Det lyder som det, vi i dag kalder et kongebrev. Det er uklart, hvorfor der skulle et kongebrev til. det plejer at være, fordi det haster, fordi parret venter barn, men det ældste barn bliver først født et års tid efter vielsen, der findes dog et notat i familien om, at der var endnu et barn, der døde som lille, men det barn har jeg ikke kunnet finde i kirkebogen.
Hvem var Anna Johanne Rasmusdatter? Hun var farmor til min svigermor, Anna Johanne Pitzner gift med sognepræst Ejnar Jørgensen, og jeg har været så heldig at finde et par notater om familien. I et af dem står der:
”Fars mor (Anna Johanne Rasmusdatter) var født i Frederiksborg (Hillerød), hendes far døde tidligt, og hendes mor giftede sig igen, vistnok meget uheldigt.
Fars mormor (født på Fyn). I 2. ægteskab kun ét barn, onkel Edvard Nielsen, gartner.
Fars mor havde af helsøskende onkel Kristian (De Gamles By) og en søster på Fyn (Jordemoder, hvis datter var den Johanne, der var blind, hun var gift Tornborg), og hendes søster Mine og bror Frederik.”
Ane Cathrine Chrestensdatter (Ane Johannes mor) var rigtignok født på Fyn, formentlig på godset Haagendorf, som også kaldes for Hagenskov gods, og som senere har skiftet navn til Frederiksgave. Herfra er hun taget til København og har i 1732 fået en søn ved navn Jens på Fødselsstiftelsen. Faderens navn er ikke opgivet. Derefter tager hun til Hillerød, hvor hun kan findes på adressen Helsingørsgade matr. nr. 73, Baghuset. Her bor hun sammen med arbejdsmand Rasmus Madsen, som stammer fra ’Bastehuset’ i Lillerød. Rasmus tager Ane Cathrines søn Jens til sig som sin plejesøn, og de får tre børn til, Karen Marie, Ane Johanne og Hans Christian.
Ved hjælp af kirkebogen for Hillerød 1837 fandt jeg frem til Anna Johannes dåb:
Forældre: ugift Fruentimmer Anna Cathrine Christensdatter, anmeldt Fader Arbejdsmand Rasmus Madsen i Hillerød. Bemærkning: Uægte.
Et fruentimmer var dengang betegnelsen for en kvinde, der havde fået et barn uden at være gift, så Anna Johannes mor måtte have fået et barn før denne fødsel.
Her er så hele historien om Anna Johannes forældre.
Jeg fandt med noget besvær Anna Johannes mor i Hillerød i folketællingen for 1834. Hendes navn Anna Cathrine Christensdatter kan nemlig staves på mange forskellige måder. Følgende personer boede på Helsingørsgade 147 (det er matrikelnummeret) den 2. februar 1834:
Rasmus Madsen, 40, ugift, arbejdsmand
Rasmus Rasmussen, 2, ugift, hans plejesøn
Anne Cathrine Christensdatter, 27, ugift, hans husholderske
Udøbt pigebarn, 1, ugift, hans datter.
Så dette er således ikke Anne Cathrines 1. ægteskab. Og hvem er Rasmus Rasmussen?
Folketællingen for 1840. Hillerød, viser følgende:
Anne Krestensdatter, 34, ugift, har ingen næringsvej
Jens Rasmussen, 8, ugift, hendes barn
Karen Marie Rasmussen, 7, ugift, hendes barn
Anne Johanne Rasmussen, 3, ugift, hendes barn
Udøbt drengebarn, 1, ugift, hendes barn
Ane Cathrine Christensdatter, 38, ugift, ernærer sig ved håndarbejde, født i Haagendorf sogn i Fyn
Rasmus Rasmussen, 13, ugift, hendes søn, født i København
Karen Marie Rasmussen, 12, ugift, hendes datter, født i Hillerød
Ane Johanne Rasmussen, 8, ugift, hendes datter, født i Hillerød
Hans Christian Rasmussen, 6, ugift, hendes søn, født i Hillerød
’Haagendorf sogn’ er i virkeligheden Hagenskov gods og har siden skiftet navn til Frederiksgave. Det ejes nu af en søn af Britta Schall Holberg.
Det har ikke været muligt at finde Anna Cathrines dåb i den fynske kirkebog. Der er tre børn med samme navn, og det er umuligt at fastslå, hvem af dem der er det rette barn.
Jeg gik nu til konfirmationslisterne i Hillerød og fandt ud af, at sønnen Rasmus Jens Rasmussen var født på Fødselsstiftelsen i København, som var stedet, hvor ugifte mødre kunne føde deres børn. Fader: ukendt. Så Anna Cathrine var taget til København fra Fyn. Om hun var gravid, da hun rejste, eller om hun først blev det i København, er ikke til at vide. Efter barnets fødsel tog hun til Hillerød, hvor hun slog sig sammen med Rasmus Madsen og fik tre børn med ham. Ved en af konfirmationerne skriver præsten, at barnets moder insisterer på, at hendes navn er Anna Cathrine Christensdatter.
Folketællingen for Hillerød den 2. februar 1850 viser:
Trine Christensdatter, 42, ugift, født i Hagendrup, Fyn, sælgekone
Ane Johanne Rasmussen, 13, ugift, født i Hillerød, hendes datter
Hans Rasmussen, 10, ugift, født i Hillerød, hendes søn
Straks herefter er Anna Cathrine den 20. marts 1850 i en alder af 42 år blevet gift i Hillerød med den 25-årige møllersvend Mads Nielsen, og den 4. august 1850 nedkommer hun med sønnen Edvard. I folketællingen for 1855 benævnes hun 'fraskilt'. Det må i høj grad siges at være ”vistnok meget uheldigt”!
I kirkebogen benævnes hun som ’et ugift Fruentimmer’, så hun har altså ikke været gift tidligere.
Derefter er Anna Cathrine sammen med børnene flyttet fra Hillerød til København.
Folketællingen for 1855, Kronprinsensgade 36 4. sal, København har følgende:
Ane Cathrine Nielsen 47 fraskilt Fyen Haandarbejde
Rasmus Jens Rasmussen 23 ugift Kbh. ----- Soldat For Tiden paa St Croix
Marie Rasmussen 21 gift Hillerød Mdm Nielsens Datter Manden i Fyen
Ane Johanne Rasmussen 18 ugift do. do.
Chr. Rasmussen 16 do. do. en Sømand kapergaaende med Skibet Fortuun
Edvard Nielsen 5 do. do. en Søn
Hans Henrik Hansen 1 do. Kbh. Søn af Marie Hansen fød Rasmussen
Her bor Anna Cathrine så med alle sine børn fra tre forskellige forhold. Karen Marie er blevet gift og har fået sit første barn, men 'manden er i Fyn'. Rasmus er soldat og for tiden på St. Croix. Anna Johanne er sikkert i tjeneste i byen. Hans Christian er gået til søs, men han ender dog sine dage i De Gamles Hjem på Nørrebro. Edvard Nielsen, ham har jeg fundet ved et utroligt held i Københavns Dødeblade. Han var ganske rigtigt gartner og boede med kone og børn på Nørrebrogade i København ved sin død i 1913. Han er handelsgartner i gartneriet Hejmdal på Hejmdalsgade 18 i København.
Nu mangler jeg bare at finde Hans Christian.Karen Marie bliver i 1854 gift med en hjulmand fra Aastrup på Fyn, Hans Hansen, og her virker hun som jordemoder. De får tre børn: Hans Henrik, Ane Johanne og Rasmine Marie (”en søster på Fyn, jordemoder, hvis datter var den Johanne, der var blind, hun var gift Tornborg, og hendes søster Mine og bror Frederik”). Frederik og tre børn mere kommer nu først i hendes andet ægteskab, hjulmanden drukner 32 år gammel under fiskeri ved Nab øst for Faaborg, og Karen Marie bliver gift med hans bror Christian Hansen. Han dør også ung, kun 38 år gammel.
Johanne angives at være blind, men det er hun først blevet på sine ældre dage. En efterkommer af Johanne har sendt mig et brev, som hun har skrevet i 1895, da hun var 37 år gammel og nygift og boede i Sundby på Amager. Af det fremgår, at hun tjener penge ved at være rullekone og at hun strikker og broderer for folk. I 1898 flytter hun og hendes mand Peter Frederik Thornborg, til Ægirsgade 64, hvor de bliver boende til hans død. Han er oprindelig skibstømrer, men nu fungerer han som vicevært hos konen Johannes fætter, bagermester Johannes Ernst Ludvig Markus Pitzner, som i 1901 ejer Ægirsgade 50 – 64. I folketællingen for 1916 står der, at hun er blind.
Ved et lykketræf fik jeg i 2007 kontakt med en efterkommer af Karen Marie, som både sendte mig stamtavler og fotografier, samt et vidunderligt interview fra 1966 med en af Karen Maries sønner, Carl Nicolai Hansen, som blev 97 og som dengang boede på Nørrebro i ”Fogedgården”. Han fortæller bl.a.:
”Da jeg blev 14 år – i 1883 – sagde mor til mig: ”Carl, nu må du vælge! Vil du være hattemager, buntmager eller possementmager?” Jeg blev possementmager, for mors søster var gift med bagermester Pitzner i hovedstaden. Han var byens tykkeste mand. Bageriet lå i nr. 11, og i nr. 9 boede possementmager Gerlach. Der kom jeg i lære.”
Og Karen Maries søster Anna Johanne Rasmusdatter, hvad blev der af hende? Hun kom som sagt til København og fik på et tidspunkt arbejde i Alleenberg, en af de ’små haver’, en restaurant på Frederiksberg Allé, som eksisterer endnu. Så traf hun en ung bagersvend ved navn Johannes Heinrich Ludwig Pitzner, som hun blev gift med den 1. april 1857 i Frederiksberg præstegård. Han var født i Eutin i Nordtyskland og tog som den første Pitzner turen fra Tyskland til København.
Hendes mor Anna Cathrine Christensdatter flyttede ind hos datteren og svigersønnen, som også hentede sin far Daniel Markus Pitzner fra Eutin til København, efter at moderen var død. Jeg har ladet mig fortælle, at de to gamle sad der i stuen og mundhuggedes om, hvorvidt vinduet skulle være åbent eller lukket.
Anna Cathrine døde i 1883 77 år gammel og ligger begravet på ’Petri ny kirkegård’, som er en afdeling af Assistens kirkegård.
Johannes Heinrich Ludwig og Anna Johanne fik fem børn, hvoraf tre levede til voksen alder. En af dem fik navnene Johannes Ernst Ludvig Markus, det var ham, der ansatte sin blinde kusine Johanne’s mand som vicevært i Ægirsgade. Ham er der meget mere at fortælle om.
|
|
|